EVAL-fasen handler om, at den nye læring og kunnen, der forhåbentlig er opstået i forløbet, skal fastholdes. Selve det at reflektere over en proces er også med til at udvikle nye forståelser og nye sammenhænge mellem de delforståelser, man har.
Fasen arbejder med evaluering to processer:
1) Evaluering af proces og læring
2) Evaluering ved at dele erfaringer med andre
Vi deler erfaringer ved at bruge formen pecha kucha (20 billeder med 20 sekunder tale til hver). Den korte form betyder, at man skal stille skarpt på det væsentlige, og det er med til at sortere i den viden, man har.
Vi evaluerer proces og læring ved at vende tilbage til, hvad vi nu ved om inklusion og differentiering gennem en prototype på nyt evalueringsspil, der er ved at blive udviklet af Fonden for Entreprenørskab.
Vi har desuden brug for i vores sammenhæng at få noget at vide om, hvordan camp og innovationsdidaktik kan indgå i læreruddannelsen.
Der er mange måder at evaluere på, og hjemmesiden Evalueringsportalen giver gode forslag. Den findes her: http://www.emu.dk/gsk/paa_tvaers_af_fag/skoleudvikling/evalueringsportal/index.html