F: Forstå

FORSTÅ-fasen handler om, at få grundig indsigt i det faglige område, man arbejder med. I vores tilfælde således indsigt i inklusion og differentering, som er vores lærerfaglige fokus.

Fasen skal give forståelse gennem to processer:
1) Forstå gennem den viden, som andre har produceret om det faglige felt - altså bøger, film, forskning osv.
2) Forstå gennem egne undersøgelser af virkeligheden - altså undersøge, hvad problemstillingen indebærer, hvilke årsager og konsekvenser den har, hvordan det er at være den, der har en sådan udfordring osv.

At forstå gennem undersøgelser af virkeligheden må gerne opprioriteres i skolen. Det er en nødvendig handlekompetence for innovation. Se her, hvordan design firmaet IDEO i Californien undersøger virkeligheden for brug af indkøbsvogne som en del af deres proces med at opfinde en ny:





Det er vigtigt i FORSTÅ-fasen at have kontakt med og forstå 'brugeren' eller 'kunden' af det, man gerne vil udvikle. Det skriver de om på denne blog, hvor der er også er et interview med David Kelley fra IDEO.

Her er nogle metoder fra d.school til at få en dyb forståelse - deep dive - for det problem, man søger en løsning på:
1) Interview for virkelig at forstå brugeren:
2) Den ekstreme bruger som model:

FORSTÅ-fasen er vigtig for innovationen senere. Man er mest kreativ og innovativ på områder, hvor man har dybdegående forståelse. Hvis man går direkte fra en problemstilling til en løsning, er der desuden tendens til, at man IKKE er innovativ, men blot genskaber løsninger, som i høj grad har været anvendt før. Det bliver i Teori-U kaldt 'downloading'.

FORSTÅ-fasen strækker sig på campen over dag 1,2, og 3 - altså mandag, tirsdag og onsdag i første uge.